Lunds Biodlare 2011: Vi kommer att starta vår kurs i biodling. Kontakta: Sven-Åke Nilsson, svenke.ni@telia.com , Tel: 046-12 77 79
Angantyrs gränd 23
224 75 Lund
Lunds Biodlare Kurs i biodling 2011
Nybörjare och mer erfarna biodlare välkomnas.
Kurskväll 1 Tisd. 1 febr. kl.19.00 BIET OCH BISAMHÄLLET
- Introduktion
- Biet och bisamhället
- Binas samhällsnytta, ekologisk biodling
- Branchregler
Kurskväll 2 Tisd. 15 febr. kl.19.00 VINTER OCH VÅR
- Bisamhället under vintern
- Våringrepp. Starka, svaga samhällen.
- Utvidgning. Första skattlådan.
- Binas hälsa
Kurskväll 3 Tisd. 1 mars kl.19.00 SOMMAR
- Drottningceller. Svärmning
- Avläggare
- Drottningar. Tillsättning o äggläggning.
- Dragväxter
Kurskväll 4 Tisd. 15 mars kl.19.00 HONUNG
- Skattlådor. Skattning
- Honungen, vattenhalt och sammansättning.
- Avtäckning. Slungning. Silning.
- Rörning och tappning. Kristallisation.
- Förvaring. Försäljning.
Kurskväll 5 Tisd. 29 mars kl.19.00 HÖST OCH VINTER
- Dragpauser, Slutskattning.
- Varroabekämpning
- Drottningbyte.
- Utfodring. Invintring
Utrustning o lokaler Lörd. 9 april kl.10-12 BIHUS OCH REDSKAP O DIV. UTRUSTNING FÖR BIODLING
Plats: Sven Perssons bi-verkstad i Östra Odarslöv
- Kort presentation av anläggningen
- Bihus av olika typer
- Ramar och kupinredning
- Utrustning för honunghantering
Kurskväll 6 Tisd. 12 april kl.19.00 MYNDIGHETER, REGLER,
SIDOAKTIVITETER
- Bisjukdommar. Flyttning av bisamhällen.
- Honungshatering/marknadsföring
- Hur startar jag min biodling.
- Biavel. Drottningodling.
- Vaxhantering
- Rengöring och förvaring
Bigårdsträff 1 Lörd. 16 april kl.10-13 BISKÖTSEL I PRAKTIKEN
Plats: Jönstorp
- Bigården och bikupornas placering.
- Hur att umgås med bin.
- Undersökning och bedömning av bisamhällen.
- Diskussioner.
Bigårdsträff 2 Lörd. 7 maj kl 10-13 BISKÖTSEL o KURSAVSLUTNING
Plats Jönstorp
- Vårutvecklingen - Sjukdomskoll
- Utvidgning - Skattlådor
- Diskussion och kursavslutning.
Återträff för kursdeltagarna Tisd. 4 okt 19.00 ERFARENHETER O FRÅGOR
Plats: Lineros Fritidsgård
Lokaler
På kurskvällarna träffas vi på Lineros Fritidsgård i Lund.
Bigårdsträffen har vi på Jönstorp som ligger på norra sidan av Sandbyvägen, mellan Mårtens Fälad, och korsningen med Utmarksvägen.
Snickardagen har vi i Sven Persson sk Bi-Verkstad på Linebo, Östra Odarslöv.
Kurslitteratur
Som kursbok kommer vi att använda Carl-Otto Mattssons bok: Bin till nytta och Nöje.
Vi rekommenderar även SBR:s bok: Boken om Biodling
Kursavgift
För medlemmar i Lunds Biodlare är kursavgiften 250 kr. För övriga SBR-medlemmar är avgiften 350 kr. Vi hälsar dessutom alla erfarna medlemmar välkomna till kurskvällarna, naturligtvis utgår ingen avgift för dem.
Kursanmälan
Anmälan bör göras till svenke.ni@telia.com eller per telefon, se nedan, om du är intresserad att gå kursen så att vi vet i förväg hur många kursböcker som behövs. Deltagarantalet är begränsat till ca 15. Först till kvar..... Kontakta oss om du har frågor.
Kontaktpersoner:
Sven-Åke Nilsson Tel 046 -12 77 79 mobil 070-570 29 44
Jan Lundquist Tel 046 -211 51 96 mobil 070-306 87 36
Sven-Åke Nilsson 2010-11-23
------
Tomelilla Biodlarförening: Kurser
Biodling, nybörjare 10x 3st. tim, start vår eller höst. Se under resp. studieförbund.
Drottningodling 8x4st tim, start slutet av april eller början av maj.
Min första och andra sommar 3x3 st. tim, start c:a mitten av maj.
Anmälan kan ske hos resp. studieförbund.
www. medborgarskolan.se. Sök under Tomelilla kommun
www. sv.se. Sök under Sjöbo eller Tomelilla
Adresser:
Medborgarskolan Syd Studieförbundet Vuxenskolan
Sankta Gertrudsgatan 1 Bornholmsgatan 2
Ystad Ystad
0411-198 18 0411-102 01
Temakvällar och aktiviteter i Föreningsbigården, Örup
Kom ut i naturen och var trevlig med trevliga.
Värdskap / Tema
Växtvård lördag 9 april kl. 09.00 - Växternas variation
Torsdagar om inget anges.
Vårmöte 28 april kl. 19.00 Olle Kurs i larvning
12 maj kl. 19.00 Håkan Ekologisk biodling
Studiebesök Kivik, 19 maj kl. 18.30 - Pollineringens betydelse
Larvning 26 maj kl. 19.00 Bertil Teoretisk - praktisk larvn.
Korvgr. o larvn. 9 juni kl. 19.00 Kjell-Å Honung - kristallationen
23 juni kl. 19.00 Johan Vandringsbiodling
7 juli kl. 19.00 Olle Svärmningens betydelse
Korvgrillning 21 juli kl. 19.00 Anita Bin i tätort
Sommarens grillfest i Föreningbigården, fredag 29 juli kl. 18.00
En rolig kväll med humorn i fokus. Ta med eget att grilla och dryck om så önskas.
Osa senast den 10 Juli
Håkan 070 530 4520, Jörgen 070 330 0046
Alla familjer välkomna
4 aug. kl. 19.00 Johan Foderhonung
18 aug. kl. 19.00 Anita Etikettens betydelse
Höstträff lördag. 1okt. kl.9.00 Avstämning, Rapporter,Äppelplock
Årsmöte 17 november kl. 19.00, i Tomelilla eller dess omnejd, plats meddelas senare.
-------
Kristianstad bf genomför en rekryteringsdag den 13/8 2011 i Kristianstad
---
Utbildningen Säker honung och Praktisk honungsbedömning är inställd på grund av för få deltagare. Vi återkommer med denna utbildning vid en senare tillfälle.
En utbildningsdag den 2/7, där Ingrid Bondeson föreläser i ämnet Säker honung.
Inbjudan till medlemmarna.
Skånes biodlardistrikt hoppas kunna samla representanter från alla lokalföreningarnas honungsbedömningskommittéer den 2 juli kl. 10 i Lyby församlingsgård.
SÄKER HONUNG, de nya branschriktlinjerna kommer att gås igenom plus praktisk honungsbedömning.
Minst en deltagare från varje förening, gärna fler. En milersättning per förening utgår. Lunch o kaffe 100 kr.
Anmälan senast måndag 27 juni till Ingrid Bondeson, i.b.b@telia.com eller 0739-77 52 53.
Eu
Ingrid Bondeson
-------
SBR QUINNOR I SKÅNE
Nu är det dax med vårens träff
Lördagen den 21 maj 2011 kl. 10.00
Träffas vi på plantskolan i Alnarp
där Bo Lindahl visar runt o pratar om växter
Det finns möjlighet att äta på restaurangen på Alnarp
Om intresse o tid finns fortsätter vi till
Kulturen i Lund.
Anmälan vill vi ha senast den 14 maj 2011 till
Ingrid Hallberg tel. 0451 - 60985 eller iok.hallberg@hotmail.com eller
Ulla Nilsson tel. 044 - 12 13 42 eller ulla_nilsson_45@hotmail.com
VÄLKOMNA TILL EN TREVLIG DAG HOPPAS VI
Ingrid o Ulla
------------------------
2010
Skånska Honungsmästerskapet 2010
Skånsk Honungsmästare: Cecilia Cederlöw
Sponsor: Skånes Biodlardistrikt och Sofiero Blomster och Trädgårdshandel.
Gourmépris: Per-Eric Cruce
Sponsor: Sofiero och Ramlösa Plantskola.
Hederspris: Göran Axelsson
Sponsor: Helsingborgs Dagblad och Killbergs Bokhandel.
Hederspris: Kjell-Erik Nilsson
Sponsor: Killbergs Bokhandel
Hederspris: Per-Eric Cruce
Sponsor: Killbergs Bokhandel.
Hederspris: Bengt Rasmusson
Sponsor: Ekeby Sparbank och Killbergs Bokhandel
Hederspris: Bengt Jönsson
Sponsor: Helsingborgs Dagblad
Hederspris: Alejandra Vásquez
Sponsor: Killbergs Bokhandel och Ekeby Sparbank
Hederspris: Anna-Greta Svensson
Sponsor: Killbergs Bokhandel och Malmöortens bf.
Hederspris: Bengt Strandberg
Sponsor: Ekeby Sparbank
Hederspris: Arne Assarsson
Sponsor: Killbergs Bokhandel och Sydvästra Skånes bf
Till det Skånska Honungsmästerskapet 2010 hade 39 st. biodlare hade lämnat in sin honung. Bedömningskommittén har gjort ett grannlaga arbete med provtagning och bedömning.
Bedömningskommitté Gourmébedömning
Stefan Almström Monica Hedström
Tuve Bergman Marianne Berndtsson
Arne Karlsson
Sponsorer:
Ekeby Sparbank
Helsingborgs Dagblad
Killbergs
Malmöortens Biodlarförening
Nordvästra Skånes Biodlaförening
Ramlösa Plantskola
Sofiero
Sofiero Blomster och Trädgårdshandel
Skånes Biodlardistrikt
Sydvästra Skånes Biodlarförening
Som arrangör och ansvarig står Skånes Biodlardistrikt.
Vi tackar deltagare, bedömningskomittéer och sponsorer för att vi har kunnat genomföra denna trevliga bedömning av den skånska honungen.
---
Nordvästra Skånes Biodlarförening, Bjäre Biodlarförening och Söderåsens Biodlarförening anordnar en gemensam bussutflykt till Österlen 2010-07-17.
Utflykt till Österlen
Vi besöker Tomelilla Biodlare som visar sin föreningsbigård och parningsplats. Vid Kristinehovs slott har Alf Sjöberg sin bigård, som han visar för oss och där intar vi vår medhavda lunch. Därefter åker vi till alunbruket i Andrarum för en guidad tur och kaffe.
Avresa med buss klockan 0830 Fredriksdal i Helsingborg och stopp för påstigning i Åstorp.
Pris 170 kronor för medlemmar.
Icke medlem i biodlarförening 200 kronor.
Egen lunch medtages.
Kaffe förmiddag och eftermiddag ingår.
Anmälan Ingrid Bondeson tel 042321285, mobil 0739775253 senast 13/7.
Skåne Biodlardistrikts Informationsdag 8 maj 2010.
Förbättra dina bins hälsa och din biodlings resultat.
Inledare och programkommentator: Bo Lindahl.
Programpunkter:
-Eigil Holm från Danmark, författare till böcker om biodling ger sin syn på dansk och svensk biavel och biodling.
-Alf Sjöberg från SBR:s avelskommitté orienterar om riksförbundets planer vad gäller framtida avels och bihälsofrågor.
-Talesmän för länets parningsplatser och avelsstationer:Hallands Väderö, Ven, Kristianstads drottningodlare, Kullabygdens avelsbigård. Tomelilla och Lunds drottningodlare talar om vad deras verksamheter erbjuder för service åt oss. Korta anföranden.
-Lite om inseminering blir det också.
Det kostar 125 kr/pers att delta inkl. lunch och kaffe. Anmälan till Ingrid Bondeson tel. 042-321285, 0739-775253, eller mail ingrid.bondeson@ telia.com senast den 6 maj.
Tid: 8 maj 2010. kl. 10 - 16.
Plats: Lyby församlingsgård (utanför Hörby intill Lyby kyrka). Hitta.se
Fältvandring - Ger pollinering skördeökningar i höstraps?
Skånes Biodlardistrikt, Biodlingsföretagarna i samarbete med LF Skånes Kraftsamling Växtodling anordnar den 25 maj klockan 1500 en Fältvandring om pollineringens skördeeffekter i höstraps. Fältvandringen äger rum på Skeglinge Gård. PÅ plats finns Thorsten Rahbek SJV, Henrik Nätterlund HIR Malmöhus och Gunilla Larsson Svensk Raps. För mer information kontakta Stig Hansson på Skånes Biodlardistrikt telefon 0709609123
Utbildning Godkänd biodlare 28 maj 2010.
Preben Kristiansen genomför utbildning enligt
Statens jordbruksverks föreskrifter (SJVFS 1992:38, Omtryck SJVFS 2002:46)
Länk
Kursen berättigar till intyg för att bli Godkänd biodlare enl. Jordbruksverkets krav. Man måste ha praktisk erfarenhet av biodling under minst tre år.
Tid: 2010-05-28 start kl 0900 och slut kl1730
Plats: Lyby Församlingsgård (utanför Hörby intill Lyby kyrka) Hitta.se
Kostnad: 150:- inkl Lunch och kaffe.
Deltagaranmälan till Ingrid Bondesson 042-321285 eller E-post
STUDIERESA FÖR BIODLARE TILL TYSKLAND 9 - 11 AUGUSTI 2010
Måndag 9 augusti
Avresa tidig morgon. Påstigningsplatser meddelas i samband med bekräftelsen. Överfart till Danmark via Öresundsbron. Stopp för morgonkaffe med fralla.
Färja Rödby-Puttgarden. Lunch i Lübeck samt lite egen tid.
Ankomst till Hotel der Seehof, Ratzeburg. Gemensam middag på hotellet.
Tisdag 10 augusti
Frukost. Denna förmiddagen besöker vi biodlingscentrat i Bantin.
Chefen på Bienenzentrum Dr Dyrba inleder med en föreläsning. Möte med biodlare, besök och visning av undervisningsgården.
Lunch tillsammans med biodlarna. http://www.imker-in-mv.de/
Efter lunchen åker vi till Plau-Quentzin och besöker en privat biodling, Imkerei Neumann. Föreläsning, visning, provsmakning diskussioner och besök på deras museum där de visar biodling under de senaste 300 åren. Eftermiddagskaffe. http://www.bienen-neumann.de/ Gemensam middag på hotellet
Onsdag 11 augusti
Frukost. Utcheckning och avresa till Schwerin. Stadsguidning i Schwerin.
Resan fortsätter till Rostock där det blir möjligheter att handla innan färjan avgår kl 15.00. Färja Rostock-Gedser. Middag ombord.
Fortsatt hemfärd via Danmark och Öresundsbron.
Pris: 3520 kr vid minst 35 person. Enkelrumstillägg: 500 kr
Reservation för eventuella valutaförändringar.
Allt detta ingår: Resa med helturistbuss, reseledning, färje-avgifter. Dag 1 frukost, lunch och middag. Logi i dubbelrum. Dag 2 frukost, lunch, kaffe, middag, besök i Bantin och Plau-Quentzin. Dag 3 frukost, guidning i Schwerin, middag. Översättning till svenska under dag 2. Måltidsdrycker ingår ej.
Teknisk arrangör Isakssons Buss AB
Anmälan senast lördagen 5 juni 2010 till Lars Nilsson, Kristianstad, tel 044-126525, 0703-121268.
E-mail Lars@Larni.se http://www.larni.se/
Bilder och lite text på svenska kommer.
Skåne Biodlardistrikts Informationsdag 8 maj 2010.
-Eigil Holm från Danmark, författare till böcker om biodling ger sin syn på dansk och svensk biavel och biodling.
Förbättra dine biers hälse och din biodlings resultat
af Eigil Holm, www.Eigilholm.dk
For hundrede år siden, før 1. verdenskrig, var sult almindelig, boligerne dårlige, arbejdet hårdt og sygdomsbekæmpelsen kunne slet ikke alt det, vi kan i dag. Det fremgår af levealderen. Gennemsnitsalderen år 1900 var 50 år for mænd, 53 år for kvinder. Nu er levealderen 72 år for mænd og 78 år for kvinder, og den stiger stadig. 13% af alle nyfødte døde år 1900, nu 0,8%.
Årsagerne til forbedringerne var mange. Den fattige del af befolkningen fik dårlig mad, f.eks. margarine i stedet for smør. Det gav A- og D-vitaminmangel, og det gav blindhed og engelsk syge med misdannede knogler. Mælk var dyr, æg fandtes ikke om vinteren. Køleskab og frostbokse fandtes ikke, og alle folk manglede C-vitamin sidst på vinteren fordi de ikke kunne få friske grøntsager i April og Maj. de fik skørbug med løse tænder, sår der ikke kunne læges, træthed og dårligt immumsystem. Vitaminerne blev opdaget fra 1909-26, og så blev man i stand til at bekæmpe en masse sygdomme og holde folk sunde. Boligerne var fugtige, for isolation og god opvarmning var sjælden. Det gav underlivsbetændelse, blærebetændelse, gigt m.v.
Tuberkulose, børnelammelse og mange andre sygdomme dræbte mange. Dårlig hygiejne medførte spredning af bakterier og virus.
Jeg nævner alt dette, fordi det er de samme ting, der giver en væsentlig del af forskellen mellem en god og en dårlig biavl.
Sult er to ting. Det kan være mangel på mad, og det kan være mangel på vitaminer, proteiner, fedtstoffer og mineraler. Bierne skal have så meget sukker ved vinterfodringen, at de har nok til vinteren; i Danmark regner vi med 15-20 kilo. Men der er stor forskel på biernes foderforbrug. Derfor bør man give alle bier samme mængde sukker ved indvintringen, og om foråret se hvilke bifamilier, der har brugt meget, og hvilke der har brugt lidt. Det er en af de faktorer, man kan bruge ved udvælgelse af avlsfamilier i dronningavlen.
Når man åbner bistaderne i marts eller april, undersøger man, om de har forråd nok. Hvis de ikke har det, må man fodre. Netop i det tidlige forår stiger biernes forbrug af sukker, for nu lægger dronningen æg, og der skal være mange bier klar til at samle pollen og nektar, når blomsterne kommer. Mange biavlere har oplevet, at flere bifamilier, dør, selvom de var i god stand i begyndelsen af april. De brugte deres forråd helt op i løbet af måneden, og så kunne de ikke hente noget i blomsterne, fordi der kom en uge med kulde.
Nektar giver kun sukker. Alt andet får bierne fra pollen, nemlig proteiner, fedtstof, vitaminer og mineraler. Hvis vinterbierne er velfodrede, så har de disse stoffer i deres fedtlegemer og kan lave fodersaft til larverne. Men de skal bruge meget pollen.
Landbrugsørkenen og byernes haver
I Danmark hører blomstringen op på landet 1. juli, og mange bier sulter eller får for dårlig kvalitet af vinterbier. Det skyldes, at landbruget er blevet meget mere intensivt, markerne meget større og ukrudtssprøjtningen så effektiv, at der ikke er blomstrende ukrudt tilbage. Danmarks skove er mest bøgeskov og granskov, og der trives blomsterne kun om foråret.
Hvor skal vi holde bier i Danmark? Svaret er: I byerne med deres haver. Her er blomster fra det tidligste forår til det seneste efterår. Det betyder, at København er det bedste biavlsområde i Danmark. I det tidlige forår er der mængder af blomster: Erantis, vintergækker, krokus, Scilla og mange andre, der gavner bierne. De er 5-15 cm høje, og de åbner blomsterne, når temperaturen er 100 nede ved jorden, altså ved den temperatur, da bierne flyver. Der er meget varmere nær jorden en oppe i luften, hvor vores hoved er. Naturen har ikke den slags blomster, så man bør plante disse blomster i sin have for at sikre god vårudvikling til bierne.
I Danmark er manglen på biavlere og bifamilier blevet så stor, at Landbrugsministeriet har lavet en strategi for biavl sidste år. Her foreslås, at der plantes for bierne på en del af landbrugsarealet, samt at det samme sker på offentlige arealer, f.eks. jernbaner, motorvejsskråningerne m.v. Desuden vil man uddanne biavlere og give erhvervet bedre kår. Vi må nu se, hvad der kommer ud af planen. Skal tiltagene hjælpe, må man betale landbruget for at plante forbierne; det hjælper også vildtet og fuglene. Hvis man laver disse arealer, skal de plejes. Ellers vokser de til med træer og buske på ganske få år.
Striber langs hegn
Et interessant forsøg går ud på at lave 6 meter brede striber på vestsiden af levende hegn, hvor der hverken må gødes eller sprøjtes. Her bliver temperaturen højest, og det viser sig, at blomstrende planter og mængder af bier og humlebier kommer. Også det øvrige insektliv bliver meget bedre. Her trives mariehøns og svirrefluer, hvis larver æder bladlus. En mariehøne kan æde 5000 bladlus i sin levetid. På denne måde hjælper striberne landbruget.
Den 6 meter brede stribe afgrænses af en 1 meter bred stribe, der pløjes og harves. Det hindrer de flerårige planter i at invadere det dyrkede areal, dog ikke helt. I denne stribe støvbader agerhøns og andre fugle.
Både bier, fugle og vildtet hjælpes af striberne. Det viser forsøg, der er lavet i Danmark efter engelske forbillede.
Biernes stader
Biernes boliger skal være sunde. De skal holde sig tørre, og de skal stå lunt. Det vigtigste er vedligeholdelsen af staderne. Der skal være ventilation, så bierne ikke får fugt. Der dannes vand, når bierne trækker vejret, og det skal væk om vinteren. Luften tilfører også vanddamp, og om vinteren bruger bierne denne vanddamp til at gøre honningen spiselig. De kan ikke æde honningen, fordi der er 80% sukker og 20% vand. Derfor skal honningen fortyndes, så der bliver 40% sukker og 60% vand. Det gør bierne ved at fjerne forseglingen på honningcellerne. Honning vil suge vanddamp fra luften og gøre den tjenlig for bierne. De kan smage, når den er klar til brug. Når bierne kan flyve frit, henter de selv vand til fortynding af honningen.
Hvis et stade slår revner, lukker bierne dem med propolis, så de ikke kommer til at sidde i træk.
Det gælder om at staderne står i et godt mikroklima. Flyvebrædtet skal helst vende mod syd eller vest, så stadet bliver varmt. Det er godt, at der står træer eller buske bag bistaderne, det giver læ og hindrer træk. Men bierne skal ikke have for meget sol; der må gerne være halvskygge midt på dagen. Får bierne det for varmt, rømmer de.
Bistaderne skal ikke stå i lavninger. Her samles den kolde luft, og bierne skal vente for længe, inden luften bliver varm nok til flyvning. En god opstilling af stader forlænger biernes arbejdstid, for di de kan begynde tidligere om morgenen.
Stadevægte
Hvornår skal vi høste honning? Vi kan se på tavlerne, om de er klar til slyngning. Men så kommer spørgsmålet: Skal vi høste honningen i dag, eller skal vi vente nogle dage eller et par uger? Vi kan være heldige med vejret og trækket, men vi kan også være uheldige. Hvis trækket bliver dårligt nogle dage på grund af tørke eller kulde, tager bierne af honningen for at fodre larver, og meget honning kan bruges på få dage.
Det er ikke let at se, men man kan se det, hvis stadet står på en vægt. Man kan veje et stade eller et magasin på en fjedervægt ved først at løfte den ene side med vægten, aflæse vægten, og så løfte den anden side og aflæse igen. De to tal tilsammen giver vægten. Hvis vægten falder næste dag, så må man hellere høste honningen.
Danmarks Biavlerforening har vægte forskellige steder i Danmark. Hver dag sender vægten sin aflæsning til en server. Samtidigt afsendes max/min temperatur, luftfugtighed og regnmængde til serveren. Aflæsningerne ses på www.biavl.dk/stadevægt. Heraf kan man skønne, hvordan høstens udvikler sig, og så må man se efter, om forholdene er ligesådan i ens egen bigård. Der er store lokale forskelle.
Arvelighed
Vi kan forædle bier. Et af de virkeligt praktiske resultater af forædling er, at bierne er blevet fredelige. Vi regner ikke med, at vore bier stikker os, og de fleste biavlere bruger ikke slør og bitæt dragt. Det er opnået ved at frasortere bifamilier med aggressive dronninger og kun bruge fredelige familier til avl. Fredelig krydses med fredelig på parringsstationer, og så bliver afkommet også fredeligt.
Arv og miljø har begge indflydelse på en bi, et menneske eller en bakterie. Hos mennesket kender vi egenskaber, der kun skyldes arv, f.eks. blodtyper. Miljøet har ingen indflydelse. Omvendt kan vi blive udsat for miljøpåvirkninger, der udelukkende skyldes miljøet, f.eks. bliver vi magre af sult, bliver misdannede af D-vitaminmangel og ulykker. Smitsomme sygdomme kan gøre vores livskraft dårlig.
Mange egenskaber er under indflydelse af både arv og miljø, f.eks. fedme. Folks evner til at blive fede ses, når der er rigelig føde. Nogle bliver let fede, andre kan spise så meget de vil, uden at blive fede. Arven bestemmer, hvordan vi reagerer på miljøet.
Hos bier er udløsningen af aggressivitet arveligt betinget, men alle bier har evnen til at stikke. Evnen skulle nødigt gå tabt; bierne skal kunne forsvare sig. Det ser ud til, at dronningeferomonet, som alle bier får fra dronningen ved gensidig fodring, bestemmer aggressiviteten. Jo mere feromon, hun producerer, jo mere stikkelystne bliver hendes arbejdere. Det ses, når man udskifter dronningen i en aggressiv familie med en fredelig dronning. Stikkelysten aftager hurtigt.
Honningproduktionen er afhængig af både arv og miljø. Dels skal bierne bo i tørre og godt stader, og de skal stå i et godt mikroklima, og dels skal der være et godt træk på blomster. Bierne kan være flittige i nogle stader, i andre er de dovne. De flittige bier kan bruge meget honning til at lave ny bier, eller de kan være gode til at oplagre honning, så biavleren kan høste meget.
Hvordan bedømmer man biernes flid? Det gøres ved at måle honningproduktionen hos alle familier i en bigård. Så udregner man gennemsnittet og ser hvilke familier der er over eller under gennemsnittet. Man kan ikke sammenligne familier fra to forskellige bigårde, for miljøet (trækkilder, mikroklima) kan være vidt forskelligt. Men man finder de bedste familier i begge bigårde på samme måde, nemlig ved at sammenligne inden for hver bigård. Målet er at finde de bedste til dronningeavl.
Det ville være godt at kende den relative indflydelse af arv og miljø for alle egenskaber. Men det er meget besværligt, fordi man ikke kan give familier helt ens miljø. I stedet sammenligner man præstationerne hos hver enkelt bifamilie igennem to eller tre år, mens de har den samme dronning. De egenskaber, der er forskellige fra år til år, er under stor miljøindflydelse. Varierer de kun lidt, er den arvelige indflydelse størst. På denne måde bedømmes egenskaber som lyst til indsamling af propolis, orienteringsevne (der findes bier, der næsten ikke kan orientere sig og laver fejlflyvning, så nogle bistader mangler bier, mens andre får for mange).
Andre evner er svære at finde ud af. Danske avlsfamilier er nu Nosema-frie. Alle disse familier bliver undersøgt på et laboratorium i april måned. Avleren indsender 60 bier fra hver familie, og de bliver undersøgt for Nosemasporer. Kun de familier, der er Nosema-fri, bruges i avlen. Har vi fået bier, der ikke kan blive smittet, fordi de har gode resistensgener? Eller skyldes fraværet af Nosema, at vi undgår at bierne kommer i kontakt med Nosema, altså hygiejne? Vi ved det ikke. Men selve metoden med at undersøge for Nosema har givet gode resultater. De er vigtige, for Nosema var en vigtig sygdom bare for 10-15 år siden. Den gav ofte store vintertab, og blev betegnet som den vigtiste sygdom i biavlen.
Biracer
Hvor hurtigt kan bier tilpasse sig ændrede forhold i miljøet. Svaret er: Så hurtigt som det er nødvendigt. Tilpasningen sker, ved at de familier dør, der ikke kan klare det nye miljø, mens de, der kan, overlever. Det er generne, eller rettere genkombinationerne, der kan det.
Vore bier er tilpasset det lokale miljø, f.eks. vinterens længde, foderforbrug om vinteren, hurtig vårudvikling, størst bistyrke midt på sommeren, udvikling af vinterbier fra august.
Men forholdene i miljøet ændrer sig. I de sidste 30 år er middeltemperaturen i Danmark steget 0,60, og det har haft dramatiske følger, for planternes vækstsæson er blevet 1 måned længere. Samtidigt er regnmængden steget med 100 mm, mest som vinterregn. Det samme må være sket i Skåne? Alt dette ser ud til at være en fordel for bierne.
Landbruget er som sagt blevet så effektivt, at ukrudt ikke findes mere på markerne, og derved er ukrudtsblomsterne ikke mere til stede. Desuden er mange små områder med natur gået tabt, og samtidigt gødes og sprøjtes grøftekanter til gavn for græs, men ikke blomster. Heder, overdrev og egne til høslæt er sprunget i skov.
Byerne er vokset enormt de sidste 50 år, især villabyer med haver. Samtidigt er bybefolkningen blevet velhavende, de behøver ikke mere at dyrke grøntsager til familien, men kan dyrke blomster. Som nævnt er haverne fyldt med forårsblomster i modsætning til naturen. Byklima er varmere end klimaet ude på landet. Alt dette har givet bierne en forlænget sæson.
Alle disse ændringer har bierne tilpasset sig. Men nutidens miljø er meget forskelligt fra miljøet for 100 år siden. Hvis biracerne fra den gang kunne genopstå, ville de få vanskeligheder med den nye årsrytme, klima og planter. Det siges, at de gamle racer er tilpasset livet på stedet, hvor de bor. Men de gamle racer har tilpasset sig nutidens krav og er genetisk forandret. Det gælder også indførte bier som Italiener og Buckfast.
Hygiejne
Jeg har besøgt hollandske børnebondegårde. Her kan børn i alle aldre røre ved dyrene, klappe dem og kæle for dem. Men før børnene får lov at komme ind, skal de vaske hænder med sæbe og vand, og efter besøget skal de gøre det igen. Undersøgelser har vist, at håndvask nedsætter smitterisikoen til næsten 0. Den slag hygiejne er effektiv.
Vi har netop diskuteret et hygiejnisk problemer i Statens Binævn. Det handler om tavler fra stader, der sendes til omsmeltning; de er en smittekilde. De indeholder bakterier og andre sygdomsfremkaldende organismer. Bierne flyver gerne til disse tavler og tager rester af honning. Selve honningen kan indeholde sporer af bipest, der kan spredes af besøgende bier.
Der er også mange bakterier og måske Nosemasporer i tavlerne fra larvernes ekskrementer. Bilarver afgiver deres eneste ekskrement, lige før de forpupper sig. Derpå spinder larven en silkekokon af fine tråde, der omgiver hele dyret og indkapsler afførringen så effektivt i bunden af cellen, så at bakterier og sporer ikke kan komme ud. Når larven er blevet til puppe og derpå til en færdig bi, bider den hul i kokonen og forseglingen, og kryber ud. Derpå kommer rengøringsbierne og renser cellen. Men afføringen forbliver indelukket bag silkespindet. Nu lægges dronningen æg i cellen, og 21 dage senere lægges et nyt æg. Cellen kan blive brugt 8-9 gange i løbet af en sæson fra april til september. Så er der 8-9 lag ekskrementer, adskilt af silke.
Hvis der går hul på silken, kan ekskrementernes bakterier smitte bierne. Det kan ske, hvis larverne af det store voksmøl eller den lille stadebille og deres larver gnaver i tavlerne. Det sker med sikkerhed, når man slynger tavler, hvori der har været yngel. Derfor bør tavlerne ikke genbruges, hvis der har været yngel i dem. De skal til omsmeltning. Danske biavlere følger i almindelighed den regel, og det har forbedret hygiejnen meget.
Desuden er det almindeligt at udskifte de gamle sorte tavler ved at sætte dem op over dronningegitteret. Her løber yngelen ud, tavlen bruges til honning og sendes til voksmelteriet, når den er slynget.
Opbevaring og transport af tavler til omsmeltning sker oftest i sorte skraldeposer, som let går i stykker. Opbevaring i vokssmelteriet sker i samme sække i et rum, der ikke er bitæt. Vi undersøger muligheden for at få alle biavlere til at bruge særligt solide plasticsække, og foreninger og vokssmelterier skal høres. På vore genbrugspladser modtages vise typer affald kun i gennemsigtige sække, ellers bliver de afvist. Vi kunne måske indføre, at vokssmelterier kun modtager de specille sække, og man kan få trykt ordet: Til afsmeltning på sækken.
Vi bliver aldrig færdige med at forbedre vor biavl, for miljøet forandrer sig, materialerne forandrer sig, og bierne forandrer sig. Nye sygdomme kommer til, nye lovbestemmelser kommer og går, og strømningerne i samfundet forandrer vort syn på naturen og bierne.
2009
